Når jeg arbejder med både eliteatleter og erhvervsledere, er det slående, hvor mange fællestræk der er i de mentale udfordringer, de står overfor. Presset for at præstere. Kravet om konstant udvikling. Usikkerheden, når resultaterne udebliver. Og ikke mindst – det indre spil, hvor tvivl, motivation og selvtillid kan skifte retning på et øjeblik.
I både sport og erhverv handler det om at levere, ofte under pres, og med store konsekvenser, når det ikke lykkes. Det er ikke så mærkeligt, at mange af de temaer, jeg møder i sportspsykologiske samtaler, også dukker op, når jeg taler med ledere, topledere og nøglepersoner i organisationer. Her er nogle af de vigtigste paralleller – og hvorfor de er værd at tage alvorligt
Præstation under pres: Når alt skal spille
En fodboldspiller har måske 90 minutter til at vise sit værd. En erhvervsleder har måske ét vigtigt kvartalsregnskab, én strategi-præsentation, én forhandling. Begge ved, at deres præstation kan få konsekvenser – for dem selv, for teamet, for organisationen.
I sportens verden arbejder man målrettet med at kunne levere under pres. Det gør man med mentaltræning, rutiner, vejrtrækning, visualisering, fokus-træning. Det samme kan gøre en stor forskel i erhvervslivet. Men her har vi ofte en blind vinkel: Vi forventer, at man “bare” kan klare det. At man som leder er robust og kan holde til alt. Det er en farlig myte. Robusthed er ikke noget, vi er – det er noget, vi træner.
Motivation og identitet: Når passionen møder virkeligheden
En anden klassiker i både sport og ledelse er tabet af motivation. En atlet, der har opnået sine mål, spørger: Hvad nu? En leder, der har nået toppen, tænker: Er det dét her, jeg vil? I begge tilfælde bliver motivationen sløret, fordi det, der før var en drivkraft, nu er blevet hverdag.
Her arbejder jeg ofte med at få koblet motivation op på noget dybere end resultater. Det handler om identitet, værdier og formål. Hvem er du, når du ikke præsterer? Hvad driver dig egentlig? Når vi får styr på det fundament, kan vi begynde at genfinde motivationen – og skabe en mere bæredygtig måde at præstere på.
Selvtillid og selvkritik: Den indre dialog
I sport kan man se det næsten fysisk: En spiller mister selvtilliden, og det påvirker hele spillet. Det samme sker i ledelse – bare mere skjult. Mange af de topledere, jeg taler med, kæmper med tvivl og en indre kritiker, der aldrig rigtig er tilfreds. Selvom de udadtil virker selvsikre, kører der en konstant indre dialog, som spænder ben.
Her bruger jeg ofte teknikker fra sportspsykologien til at skabe en mere realistisk og hjælpsom indre stemme. Ikke for at fjerne tvivlen – den er menneskelig – men for at skrue ned for den indre sabotør, og op for den konstruktive selvregulering.
Teamsamarbejde og mental kultur
Sport er en holdsport – også selvom man er individuel atlet. Der er trænere, sparringspartnere, fysioterapeuter. Alle omkring atleten har indflydelse på præstationen. Det samme gælder i organisationer. En leder præsterer aldrig alene – det handler om relationer, tillid, feedback og fælles retning.
Jeg ser ofte, at når man som leder føler sig “alene med ansvaret”, begynder præstationen at vakle. Derfor arbejder jeg med at styrke den mentale kultur i teams og ledergrupper. Hvad taler vi om? Hvad tør vi sige højt? Hvordan håndterer vi fejl, pres og uenighed? Det er de spørgsmål, der afgør, om man udvikler sig – eller knækker undervejs.
Overgange: Når noget slutter, og noget nyt skal begynde
En vigtig – og ofte overset – parallel handler om overgange. For atleter er det fx overgangen fra ungdom til senior, fra skadet til aktiv, eller når karrieren slutter. I erhvervslivet er det fx når man skifter job, bliver forfremmet, eller når man som leder pludselig ikke længere har en “chef” over sig.
Overgange skaber usikkerhed og sætter gang i nye mentale processer. Identiteten er i spil. Der kan opstå præstationsangst, men også mulighed for personlig vækst. Her kan samtaler og refleksion være helt afgørende for, hvordan man lander i den nye rolle.
Derfor giver det mening at tænke som en atlet
Mit arbejde med både erhvervsledere og atleter har lært mig én ting: Vi har meget at vinde ved at tænke mere som en atlet i arbejdslivet. Ikke fordi vi skal presse os selv mere – men fordi vi skal tage det mentale lige så seriøst som det faglige. Fordi vi skal træne vores mentale færdigheder – ikke bare håbe, at de er der.
Hos Mindway arbejder jeg med netop den slags udvikling. Ikke med færdige løsninger, men med nysgerrighed, refleksion og konkrete redskaber. For når man lærer at kende sit eget mentale landskab, bliver man bedre til at navigere – både i modvind og medvind.
Hvis du vil vide mere om, hvordan jeg arbejder med ledere og teams, eller om hvordan sportspsykologiske principper kan overføres til din hverdag, er du altid velkommen til at tage kontakt
