ACT er en tilgang, der hjælper dig med at håndtere svære tanker og følelser – uden at de styrer dit liv.

Psykologisk fleksibilitet

I  ACT – arbejder vi sammen om at styrke din psykologiske fleksibilitet.

Det handler i bund og grund om evnen til at være til stede i dit liv, rumme det der er svært, og alligevel handle i retning af det, der er vigtigt for dig. Ikke at fjerne ubehag, men at lære at leve med det – uden at lade det styre.

Som du kan se på billedet, er der seks områder, vi kan dykke ned i, og som hver især kan hjælpe dig med at blive mere psykologisk fleksibel – og mere fri til at leve det liv, du ønsker.

© 2011 Russ Harris og Dansk Psykologisk Forlag A/S

Er du som du gerne vil være?

Et af de seks kerneelementer i ACT er arbejdet med værdier. Når vi arbejder med dine værdier, handler det om at finde frem til det, der virkelig betyder noget for dig – og begynde at leve mere i tråd med det. Ikke kun når livet er let, men også når det er svært.

Vi bliver alle dagligt bombarderet med tanker, følelser og indtryk, som kan forvirre os eller trække os væk fra det, vi egentlig vil. Her hjælper jeg dig med at finde ind til, hvem du ønsker at være, og hvad du gerne vil stå for – så du kan skabe et liv, der føles meningsfuldt og rigtigt for dig.

En af de modeller, jeg ofte bruger i arbejdet med værdier, er Valgpunktsmodellen. Den er enkel, konkret og til at arbejde med i hverdagen. Modellen viser, at vi altid står over for et valg: Vil du lade dine tanker og følelser styre dine handlinger – eller vil du lade dine værdier og retning i livet være det, der guider dig?

© 2011 Russ Harris og Dansk Psykologisk Forlag A/S

Vær god ved dig selv

En af de måder, vi kan skabe overblik og retning i dit liv, er ved at kigge på det, jeg kalder din mentale skydeskive. Her får du lov til at vurdere, hvordan du egentlig lever på forskellige områder af dit liv – og om dine handlinger stemmer overens med det, der er vigtigt for dig. Øvelsen kan give klarhed og en god fornemmelse af, hvor du er lige nu – og hvor du gerne vil hen.

Vi bruger også tid på at blive klogere på de mønstre, du måske helt automatisk ryger ind i. Hvilke tanker dukker op, når noget bliver svært? Hvad plejer du at gøre – og hvordan føles det bagefter? Når først du bliver mere opmærksom på dine reaktioner, får du også bedre mulighed for at vælge noget andet.

Det betyder ikke, at du skal fjerne alle ubehagelige følelser eller holde op med at tænke negative tanker – det kan vi nemlig ikke. Men vi kan øve os i at være med det svære på en anden måde, så det ikke spænder ben for det liv, du gerne vil leve.

Til sidst handler det om at finde ud af, hvilke skridt du konkret kan tage – i hverdagen – for at bevæge dig i den retning, der giver mening for dig. Og så øver vi os på det sammen.

© 2011 Russ Harris og Dansk Psykologisk Forlag A/S

Kontakt mig nu

Christoffer Cichosz
Tlf. 2921 7041 // E-mail: christoffer@mindway.dk

Jeg ringer tilbage indenfor 24 timer. Jeg er ikke tilknyttet den offentlige sygesikring (har altså ikke ydernummer), og det betyder, at samtaler foregår uden tilskud. Til gengæld slipper du for ventetid

11 + 15 =

Optimering af Mentale Færdigheder

Inden for sportspsykologi anvender vi ACT til at hjælpe sportsudøvere med at optimere deres mentale færdigheder. Ved at identificere og forstå deres personlige værdier og mål i forhold til deres præstationer, kan atleter og trænere opnå større psykologisk fleksibilitet. Dette gør dem bedre i stand til at håndtere præstationsangst, mentale blokeringer og opnå en mere konstruktiv tilgang til træning og konkurrence.

Gennem ACT lærer sportsudøvere at acceptere de udfordringer, der følger med konkurrencer og træning, samtidig med at de forpligter sig til at træffe handlinger, der støtter deres målsætninger.

Atleter

Læs mere om hvordan vi hjælper atleter

Teams

Læs mere om hvordan vi hjælper teams

Søger du hjælp til at optimere det mentale?