Depression

Depression kan føles som at miste farverne i livet. Som om glæden, energien og lysten langsomt forsvinder. Mange beskriver det som en tunghed – både i kroppen og i tankerne. Det kan være svært at tage sig sammen. Svært at mærke sig selv. Svært at tro på, at det bliver bedre.

Måske genkender du tanker som:

  • “Jeg burde tage mig sammen.”

  • “Andre har det værre end mig – jeg skal ikke klage.”

  • “Det hele føles ligegyldigt.”

I mit arbejde med depression handler det ikke om at “fikse” dig – for du er ikke i stykker. Vi arbejder med at skabe små bevægelser i en retning, der giver mening for dig. Vi  undersøger, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan du – selv i det små – kan begynde at handle i overensstemmelse med det. Du får redskaber til at møde dine tanker og følelser med mere forståelse og mindre selvkritik.

Du behøver ikke have overskuddet på plads, før du kan tage første skridt. Vi tager det i dit tempo – og finder vej sammen.

Hvordan kan et forløb se ud?

I arbejdet med depression starter vi med at skabe overblik over din situation – hvad fylder, hvad dræner, og hvor er der måske stadig små lommer af energi eller mening. Sammen kigger vi på de mønstre, der holder dig fast, og vi arbejder på at løsne dem blidt.

Du lærer, hvordan du kan forholde dig til de tunge tanker og følelser uden at lade dem diktere dine handlinger. Vi arbejder med små, men vigtige skridt i retning af dine værdier – også på dage, hvor motivationen mangler.

Forløbet formes efter dine behov og dit tempo. Nogle dage handler det om at tage et lille skridt. Andre dage kan vi tage flere.

Målet er ikke at “fjerne” alt det svære, men at du gradvist genfinder håb, retning og en følelse af at være i bevægelse.

Kontakt mig nu

Christoffer Cichosz
Tlf. 2921 7041 // E-mail: christoffer@mindway.dk

Jeg ringer tilbage indenfor 24 timer. Jeg er ikke tilknyttet den offentlige sygesikring (har altså ikke ydernummer), og det betyder, at samtaler foregår uden tilskud. Til gengæld slipper du for ventetid

9 + 9 =